Rumteleskopets optagelse viser adskillige blålige, svagt krummede objekter, der i virkeligheden er flerdobbelte gengivelser af den samme galakse. Dette skyldes en såkaldt gravitationel linse, som er dannet af en galaksehob, bestående af gule, elliptiske og spiralformede galakser (0024+1654), der befinder sig nær optagelsens centrum.
Linsefænomenet forekommer på grund af hobens enorme tyngdefelt, som bøjer lyset og dermed forstørrer og forvrænger billedet af et objekt, der ligger fjernere - men nogenlunde i samme retning. Hvor voldsom denne forvrængning er, afhænger af, hvordan den foranliggende galaksehob og den fjerntliggende galakse er placeret i forhold til hinanden.
På dette billede bliver lyset fra den fjerne galakse afbøjet, når det passerer forbi galaksehoben. Dermed ses den fjerne galakse i fem enkelte billeder - i fem forskellige retninger. Det mest direkte billede af den fjerne galakse ses nær centrum af optagelsen; de øvrige er afbøjede billeder, der befinder sig i positioner (som på en urskive) ved henholdsvis klokken 2, 6, 7 og 8. Lyset har samtidig også forvrænget galaksens facon fra en normal spiralform til et mere bønneformet objekt. Astronomerne er sikre på, at de blålige bønner er kopier af samme galakse, fordi deres form er ens.
Galaksehoben befinder sig 5 milliarder lysår fra os i stjernebilledet Fiskene, og den blålige galakse er formentlig dobbelt så langt væk. Selv om den gravitationelle lysbøjende proces ikke er et ukendt fænomen, afslører Rumteleskopets optagelse detaljer, som ikke er blevet observeret før af astronomerne, og hvoraf de mindste kun er omkring 300 lysår i diameter. De hvide områder i den blålige galakse er unge stjerner, mens det mørke stof inden for ringen er støv, hvoraf der dannes nye stjerner. Alt dette tyder på, at det drejer sig om en temmelig ung galakse.